Forretningsbetingelser

BEKRÆFTELSE AF TILMELDING OG FAKTURERING
Når du tilmelder dig vores almindelige kurser, vil du modtage en bekræftelsesmail umiddelbart efter din tilmelding (check dit spamfilter, hvis du ikke umiddelbart kan se den i din indbakke).

Denne mail bekræfter, at du er tilmeldt, ligesom den bekræfter det valgte kursus, by og dato.

Ca. 5 hverdage før selve kursusstart, vil du modtage en informationsmail med flere detaljer om selve kurset.

Du vil blive faktureret for kurset på kursusdagen eller umiddelbart efter. Fakturaen vil blive sendt ud af Jysk Fynske Medier på vegne af MindRocket.

KURSUSPRISEN
Medmindre andet er angivet på de enkelte kursussider, inkluderer kursusprisen kursusmateriale samt fuld forplejning. Selve forplejningen omfatter morgenbrød, frokost, vand, kaffe og the, samt eftermiddagskage eller kalorier til kaffen om eftermiddagen.

RABATTER OG TILBUD

KOLLEGARABAT
MindRocket tilbyder 25% kollegarabat, hvis du tager en eller flere kolleger med fra samme virksomhed (samme CVR nummer). Rabatten gælder ikke den første deltager.

Er I to fra samme virksomhed, der deltager på samme kursus samme dag, er det altså kun den ene deltager, der får 25% rabat.

Kollegarabat gælder kun vores 1-dagskurser og 3-dages SEO kursus.

GENGANGERRABAT
Vi tilbyder ligeledes 25% gengangerrabat. Denne rabat udløses, hvis du deltager på et nyt kursus senest 60 dage efter, at du har været på et tidligere kursus.

SPECIELLE TILBUD OG KAMPAGNER
Tilbud som tilbydes via MindRockets nyhedsmail (herunder Black Friday) er bindende ved tilmelding. Du kan frit ombytte et kursus til et andet – eller ændre dato – op til 2 gange. Herefter skal der betales fuld pris for kurset svarende til tilbudsprisen.

Tilbudspriser og kampagnepriser kan ikke kombineres med gengangerrabat eller kollegarabat.

Konkurrence
Vinder du et kursus hos MindRocket, kan du frit ændre datoen op til 2 gange, hvis du ændrer den mindst 7 dage før kursusstart. Herefter bortfalder retten til det gratis kursus.

Kurset skal være benyttet senest 6 måneder fra datoen, hvor kurset blev vundet/trukket.

OBS! Ingen af ovenstående kollegarabatter, gengangerrabatter, specialtilbud eller kampagnepriser gælder for skræddersyede kurser eller specialkurser.

AFBESTILLING
Såfremt du er forhindret i at deltage på et kursus, kan du afmelde dig indtil 7 dage før kursusstart uden at betale for kurset. Hvis kurset starter mandag den 20. april, kan du altså frit afmelde dig frem til mandag den 13. april kl. 1500.

Herefter er din tilmelding bindende, og der vil blive opkrævet 100% betaling – også selvom du ikke deltager. Dette gælder også ved sygdom.

Du kan dog sende en kollega fra samme virksomhed (samme CVR nummer) i stedet for. Du skal blot sende os en mail, med kollegaens navn, mailadresse og mobilnummer. Kollegaen kan kun deltage på det samme kursus den samme dato.

ÆNDRING AF KURSUS ELLER DATO
Ønsker du at deltage på et andet kursus – eller ønsker du at deltage en anden dag eller i en anden by – kan du frit ændre det frem til 7 dage før kursusstart. Herefter er tilmeldingen bindende.

Du kan maksimalt blive flyttet rundt 2 gange uden at skulle betale fuld pris for et nyt kursus.

UDEBLIVELSE FRA KURSUS – ELLER EN DEL AF KURSUS
Udebliver du fra et kursus uden at melde afbud, faktureres du den fulde kursuspris.

Hvis du deltager på et kursus af flere dages varighed, skal du stadig betale fuld pris, selvom du udebliver fra en del af kurset. Dette gælder også ved sygdom.

AFLYSNING AF ALMINDELIGE KURSER
Hos MindRocket gør vi altid alt, hvad vi kan for at gennemføre vores kurser. Vi forbeholder os dog ret til at aflyse kurset, hvis det bliver nødvendigt – f.eks. grundet sygdom eller for få tilmeldte.

Skulle det ske, at vi må aflyse, vil vi gøre vores ypperste for at finde en ny kursusdato, der passer dig.

Alternativt kan du vælge at få refunderet 100% af kursusprisen, hvis du allerede har betalt. Refunderingen kan aldrig overskride den kursuspris inkl. rabat, som du har betalt.

MindRocket kan ikke holdes ansvarlig for udgifter i forbindelse med aflysning fra vores side grundet sygdom eller manglende tilmeldinger.

SPECIALKURSER, OPLÆG OG SKRÆDDERSYEDE KURSER

AFBESTILLING
Medmindre andet er aftalt skriftligt, kan et specialkursus eller skræddersyet kursus afbestilles senest 21 dage før kursusstart uden fakturering. Hvis specialkurset f.eks. starter mandag den 28. april, kan det altså afbestilles frem til mandag den 7. april kl. 1500.

Afbestilles kurset eller oplægget senest 20 til 7 dage før startdatoen faktureres 50% af beløbet.

Afbestilles det senere end 7 dage før, faktureres det fulde beløb.

AFLYSNING
MindRocket forbeholder sig ret til at aflyse et specialkursus, oplæg eller skræddersyet kursus pga. sygdom. Skulle dette ske, vil vi gøre vores ypperste for at finde en ny dato, der passer dig.

MindRocket kan ikke holdes ansvarlig for udgifter i forbindelse med aflysning grundet sygdom eller andet uforudsigeligt.

UNDERVISNINGSMATERIALE
Alt undervisningsmateriale som du får udleveret – enten som hardcopy eller elektronisk – er beskyttet af loven om ophavsret. Du må derfor hverken kopiere eller dele vores materiale.

Har du spørgsmål til ovenstående bedes du kontakte Sara Halvorsen på mail: sh@mindrocket.dk eller telefon 41 10 80 80.

Mvh
MindRocket