URLI dette blogindlæg vil du få udførlig definition af URL (Uniform Resource Locator) er på dansk bedre kendt som en webadresse. Andre kalder det også en URL adresse.

Eksempel:

https://www.eksempel.dk

Webadressen angiver også din placering på internettet, og hvordan din hjemmeside hentes. Dette er også kendt som protokoller; såsom HTTP, HTTPS, FTP osv.

HTTPS (Hypertext Transfer Protocol Secure) er en protokol, der anvendes i forbindelse med tjenester, hvor kun afsender og modtager må kende meddelelsen. Det vil sige websites, hvor der deles fortrolige oplysninger såsom kortoplysninger.

Du finder din URL og andre webadresser i dit browserfelt i din internetbrowser. Din URL kan fremvises på forskellige måder afhængigt af, hvilken internetbrowser du anvender.

Vidste du, at Google tilbage i 2014 annoncerende, at du med et skifte fra HTTP til HTTPS ville opnå et mindre boost i dine SEO-rankings?

internet browser

Webadresser designes med en læsbar tekst for at gøre det lettere for brugerne at forstå dem. Oprindeligt erstatter webadresser IP-adresser, der ikke er særligt læsbare. IP-adresser er det computeren bruger til at kommunikere til servere med.

Eksempel på en IP-adresse:

87.51.251.118

En URL hjælper også med at identificere filstrukturen på din hjemmeside.

Dele af din URL

Sammenkoblet består en URL af en protokol, domænenavn og en sti. Stien indeholder den specifikke undermappe med struktur, hvor hver side er placeret, og har dette grundlæggende format:

Protokol://domæne-navn.domæne-endelse/side

url struktur

Protokol – Protokollen indikerer, hvordan en browser skal behandle den information, der er på dit website. Standarderne er http:// eller https://, men kan også inkludere mailto: (til at åbne dine default mails for kunder) eller ftp: (til at håndtere filoverførsler).

Domænenavn – Dit domænenavn er med andre ord dit websites eller din webshops navn i et læsbart format.

Domæne-endelse – Domæne-endelsen kan fx være et TLD (Top-level domæne) , et ccTLD (country code top-level domæne) eller et gTLD (generic top-level domæne).

Eksempler på domæne-endelser:

TLD: .com, .net, .int, .gov, .mil
ccTLD: .dk, .se, .no, .uk, .au
gTLD: .com, .info, .org, .biz, .edu

Side – Den sidste del af din URL kan henvise til en bestemt side på dit website. Hvis du fx skal søgemaskineoptimere en bestemt side på dit website, vil det være den URL, der fremvises i SERP (Search Engine Result Pages) eller på dansk søgemaskineresultaterne. Du giver derfor hver enkelt side en unik URL eller ID.

Hvis du eksempelvis vil på et udvidet SEO kursus og laver en søgning på Google, vil det se således ud:

udvidet seo kursus

Udover, at din URL er din webadresse, kan du også se den som en guide til dine brugere. Når brugerne ser din URL, som det nederste eksempel i ovenstående, vil brugerne vide, at de skal finde den pågældende side ved at tilgå eaaa.dk. Derefter skal de finde ’efteruddannelse og kurser’, derefter ’kurser’ og ’seo kursus 1 dag’.

Hos MindRocket udbyder vi i øvrigt SEO kurser i København, Odense, Kolding, Aarhus og Aalborg.


Hvor lang må en URL være?

Jo kortere din URL er, jo mere tiltrækkende er den. Hvis din URL på nuværende tidspunkt er mellem 50-60 karakterer, behøver du ikke ændre noget. Men hvis din/-e webadresse/-r er på omkring 100+ karakterer, bør du overveje, om der er en mulighed for at ændre dem.

Med andre ord, skal du forkorte din URL.

Det er ikke et problem for Google at indlæse din webadresse, hvis den er mere end 100+ ord. Google kan læse webadresser der er op til 2.083 karakterer. Problemet er, at en lang URL ikke er brugervenlig.

Tip → Værktøj til at udforme din URL

Hvis du på et tidspunkt skulle få lyst til at ændre din URL af den ene eller anden årsag, kan du lave et redirect. Når du laver et redirect, laver du en viderestilling fra én webadresse til en anden.

Vi anbefaler, at du kun laver 301 redirects, da du så sikrer, at stort set al linkværdi videreføres fra den gamle hjemmeside til den nye.

Bonus info – Med et 301 redirect fortæller du søgemaskinerne, at en gammel URL ikke længere eksisterer og permanent er blevet flyttet til en ny webadresse. Du mister på denne måde ikke styrken fra din gamle side, men overfører det hele til den nye, fx page rank. Det kan du læse mere om i blogindlægget “Hvad er et Redirect


Hvordan hænger URL sammen med SEO?

Det er vigtigt at påpege, at din URL ikke kan rangere dig alene. Hvis du ikke har optimeret til gode brugeroplevelser med unikt og brugbart indhold på dit website, så kan din URL være nok så god – men vil ikke ranke højt.

Tip → Jo lettere du gør det for søgemaskinerne og brugerne at forstå dit website eller din webshop, jo bedre resultater/ranking får du

Der er 3 fordele ved din URL, når det kommer til SEO:

    1. Brugertilfredshed
      En velformuleret URL vil både kunne fortælle mennesker og søgemaskiner, hvad dit website handler om, eller hvad der er på den givende side.AdWords kursus url
      Eksemplet ovenfor giver brugerne en forbedret oplevelse, fordi de på forhånd kan se (hvis de vælger dette søgeresultat), at de kommer ind på en landingsside, der gerne skulle handle om ”AdWords-kursus”.
    2. Ranking
      Du kan med fordel indsætte det primære søgeord for din side i din URL. Webadressen er nemlig en mindre ranking faktor som søgemaskiner bruger, når de vælger en bestemt side eller websites relevans for en søgning. Så selvom det er det overordnede domæne i sig selv, der vægter højest, kan du med fordel indsætte dit søgeord i webadressen som med eksemplet ovenfor med ”AdWords-kursus”.

      Tip → Opret kun en URL med et relevant søgeord, hvis du har en landingsside, der matcher dét søgeord

      I videoen nedenfor kan du høre Matt Cutts fra Google fortælle om søgeord i din URL:
      I videoen får du nogle tips og tricks til, hvordan du bør strukturere din URL ved brug af søgeord.
    3. Links
      Du kan anvende dine (velskrevne) webadresser som ankertekster, når du kopierer dem og indsætter dem som links på fx blogs, sociale medier, foras eller lignende.
      Hvis du eksempelvis deler en kursus-side på Facebook, vil Facebook fremvise dit link. Her har det stor betydning, at dit link kan være med til (ligesom ved punkt 1), at hjælpe brugerne med at forstå, hvad siden handler om.Eksempel:
      facebook adwords kursus
      Hvis ikke ”Facebook-kursus” indgik i denne webadresse, ville du som bruger (eller søgemaskine) have svært ved at vurdere, hvad denne side ville handle om.

      En ankertekst er den synlige og klikbare tekst i et hyperlink

Kort fortalt skal din URL være SEF (Search Engine Friendly) og opfylde følgende kriterier:

  • Indeholde relevante søgeord
  • Være korte og præcise
  • Undgå specialtegn

13 tips til din URL

    1. Simpel
      Sørg for at din webadresse er simpel, relevant, overbevisende og nøjagtig. Selvom din webadresse kan indeholde ID-numre eller koder, så hold dem så vidt muligt til ord, som folk kan forstå
    2. Beskrivende
      Brugeren skal kunne få en idé om, hvad de kan forvente på din side via din URL
    3. Specialtegn
      Skal du have flere ord i din URL, kan du med fordel bruge bindestreg for at adskille ordene og gøre din URL mere læsbar
      Tip → Undgå understregninger, mellemrum eller andre tegn til at adskille ord eller #hashtag til at fremhæve unikt indhold. Bruger du ‘_’, kan det betyde sammentrækning eller ingenting
      Vær opmærksom på at ’Æ’, ’Ø’ og ’Å’ ikke er optimale i en URL. Søgemaskinerne har svært ved at forstå dem og bruge dem korrekt. Derfor anbefaler vi, at du anvender dem i URL venlig form:
      specialtegn
    4. Små bogstaver
      Store bogstaver kan virke forvirrende og skabe problemer, derfor anbefaler vi små bogstaver. Fx mindrocket.dk/Facebook-kursus / mindrocket.dk/facebook-kursus. Det er i Googles øjne to forskellige webadresser, hvilket skaber problemer med duplikeret indhold.
    5. Struktur
      Sørg for at den er organiseret, og der er en struktur i din URL.
      Eksempel: mindrocket.dk/kurser/facebook-kursus fremfor www.mindrocket.dk/kurser/2345facebook-5737-kursus
      Sørg med andre ord for at have din hjemmeside, mindrocket.dk, og derefter kategorier og underkategorier. Eksempelvis kurser og derunder facebook kursus. Det kan have stor betydning for, at brugerne vælger dit website fremfor andres, når der er en god struktur i dine URL’er.Tip → Hvis du synes, at din URL er for lang pga. kategorier og underkategorier, så kan du evt. udelukke kategori, hvis det giver mening. Eksempel: www.mindrocket.dk/facebook-kursus
    6. HTTPS fremfor HTTP
      Google fremhæver de sikre hjemmesider, og det er https et udtryk for. Det gør de, fordi Googles formål er at tilfredsstille brugerne og sikre, at de får en god brugeroplevelse. Det kan du finde mere om i blogindlægget om “Fra HTTP til HTTPS“.
    7. Et domæne og subdomæne
      Sørg så vidt muligt for at hold dig til et domæne og lad dine undersider pege hen på det domæne.
    8. Canonical
      Canonical bør bruges, hvis du eksempelvis har en webshop med en produktside kun med hundehalsbånd i forskellige farver. Canonical sørger for, at du samler værdien på en side fremfor at dele den ud på flere forskellige sider, hvis du skal bladre i dine produkter.
    9. Korttweet
      Korte webadresser er lettere at kopirere og indsætte, at dele på sociale medier, og at inddrage både i e-mails, tweets osv.
    10. Relevant for titel og overskrift
      Når det giver mening bør din URL være relevant dine titler eller overskrifter. Dette er også en måde, du kan sikre dig, at din webadresse passer til dit indhold. Men igen – husk også ovenstående punkt eller forklaring her.
    11. Ekskludér bindeord
      Hvis din titel eller overskrift indeholder bindeord som fx ”og”, ”men”, ”eller”, ”det” eller ”at”, så forsøg så vidt mulig at undgå at inkludere dem i din URL. Igen for at holde din URL så kort som mulig, og her er disse ord irrelevante for brugeroplevelsen. Hvis du ikke synes, at din URL giver mening for brugerne uden bindeord, skal du (selvfølgelig) inkludere dem. Det handler jo om, at tilfredsstille brugerne og få deres opmærksomhed
    12. Færre mapper
      Jo længere dit URL er og jo flere mapper, der er – og med mapper tænker vi opdeling med ”/”, jo mindre struktureret. Forsøg så vidt muligt at undgå en lang opdeling
    13. Inkludér søgeord
      Som tidligere nævn er det en fordel for dig, at inkludere søgeord, men lad vær med at spamme din URL med det samme søgeord flere gangen. Hvis det både er nævnt i dit title tag, din URL flere gange og din meta description, så kan du undgå, at nogle vælger dit site, fordi det ikke fortæller ret meget, andet end dit primære søgeord er over det hele