Meta Description

Meta description og på dansk sidebeskrivelse er kort fortalt, en kort opsummering af dit website eller din landingsside.

Du finder sidebeskrivelsen under dit title tag og under din URL i søgemaskineresultaterne (SERP).

Eksempel:

meta description eksempelDu kan også finde meta description i din HTML. Du finder den i <head> under <meta name=”” content=””>.

Eksempel:

<meta name=”description” content=”Få 6 års SEO erfaring på 1-dags eller 3-dages kursus – SEO Kursus i 7 danske byer – Du får detaljeret materiale med hjem – Vil du også på side 1 i Google? Lær selv at optimere dit website – Få bedre placeringer – mere trafik og flere kunder – Se video om kurset her – Kun 2.995 for 1 dag eller 6.900 for 3 dage”/>

Hvor lang må en Meta Description være?

En sidebeskrivelse må være op til 320 karakterer. Sørg for at du får beskrevet, hvad brugerne får ved at gå ind på dit website. Andre vil også kalde det en metatekst.

Tip → Er du i tvivl om, hvor langt dit meta description er, så brug det her værktøj fra River Online. På den måde kan du teste din Meta Description inden du gør det offentligt. 

Vi anbefaler, at du minimum anvender 130 tegn. Det bygger på, at der skal være en beskrivelse, som brugeren kan blive fanget af, der kræver en form for tekst. Hvis du vælger en meget kort og ikke bekrivende meta description, kan Google ændre den og vælge andet indhold på dit website, hvor søgeordet indgår. Det er derfor vigtigt, at du som udgangspunkt bruger så tæt på de 320 karakterer som muligt, med en god beskrivelse af dit indhold på dit website.

Nedenfor ser du to eksempler på metatekster. I det første eksempel, er det lavet en søgning med ’SEO kursus’:

meta description - seo kursusOg et eksempel med søgeordene ’SEO undervisning’:

meta description - seo undervisningHer vælger Google selv at ændre sidebeskrivelserne for at hjælpe brugerne, men egentlig hjælper de også os. Brugeren får noget af vide om det, der bliver søgt efter, og vores website bliver vist begge gange. Dog med forskellige meta descriptions.

Det er helt almindeligt, at Google tilretter meta descriptions i forhold til den søgning, der laves og det indhold der er på den givende side. Og netop fordi vi både har indhold omkring SEO kursus og SEO undervisning, er vi en relevant side for brugeren.

Igen – sørg for at have godt og fyldestgørende indhold, og målret din meta description til din landingsside.

Fun fact – Længden på din meta description blev ændret i udgangen af år 2017 fra 160 til 320 karakterer


Hvorfor er Meta Description vigtig?

click

Sidebeskrivelsen er i mange henseender med til at få brugerne til at klikke ind på din hjemmeside. Klikker brugeren ind på dit website bliver din CTR (Click Through Rate) påvirket.

Tip → CTR fortæller dig, hvor mange, der vælger at klikke ind på din hjemmeside fra søgemaskineresultaterne fremfor dine konkurrenters

Vigtigheden af sidebeskrivelsen er derfor, at brugerne skal kunne få en idé om, hvad de kan finde på dit website og blive fristet til at tilgå det. Får de præcis det, de søger, kan det måske ende i et salg.

Bør du lave unikke meta descriptions til alle dine sider på dit website? Det kan du få svar på i denne video:

I videoen fortæller Matt Cutts fra Google, at det ikke er en nødvendighed med unikke meta descriptions for alle dine sider. Det vil klart være en fordel, for at skille dig ud i SERP. Så det er noget, du skal gøre op med dig selv, og vigtigheden af dine sider.


Hvad skal en Meta Description indeholde?

Sidebeskrivelsen skal være en sælgende tekst med andre ord en call-to-action tekst. Tænk på din meta description som ’Uniqe Selling Propositions’ med unikke fordele, som du kan tilbyde dine kunder.

Tip → Find dit USP ved at spørge dig selv: Kunderne vælger mig, fordi det er det eneste sted, hvor …”.

Og selvfølgelig skal din meta description også indeholde dit primære søgeord. Husk, at du her har muligheden for at udfolde dit eller dine søgeord i længere sætninger. Vær dog opmærksom på, at det ikke virker at skrive dit primære søgeord hele tiden, hvilket Google også påpeger i deres retningslinjer.

Tænk på hvad der ville få dig til at vælge din side, frem for dine konkurrenters? Hvad ville du søge efter, hvis du skulle finde dit website, og ikke kendte til det? Er det så dit søgeord? Er dit søgeord i din sidebeskrivelse? Hvis ikke, så få det indsat. Når det er indsat, hvad ville du så gerne vide, inden du kom ind på hjemmesiden – som ville få dig til at klikke ind på den? Skriv det!

OBS! – Vær opmærksom på specialtegn som fx anførselstegn ved citat, da Google kan fjerne dem

Det er op til dig, om det fungerer bedst med en sidebeskrivelse i sætninger eller om du vil lave punktformer – så længe det giver mening og kan ramme brugeren. Måske giver det også bedst mening, at du gør begge dele – det afhænger af din strategi og dit produkt. Eksemplet i afsnittet hvad er meta description er lavet med sætninger, hvis du ønsker punktform, kan du eksempelvis gøre sådan her:

meta descriptionTip → Kan du ikke komme på noget? Så brug AdWords-annoncer som inspirationGoogle Analytics

Hvis din meta description ikke passer sammen med indholdet på din landingsside, kan det have indflydelse på din ’bounce rate’. En bounce rate er noget du kan se, hvis du fx anvender Google Analytics. Bounce rate er med til at fortælle, om en bruger blot klikker ind på dit website og forsvinder (bouncer) igen uden at klikke sig videre. Din bounce rate skal derfor helst være meget lav, og er den ikke det, kan det måske skyldes, at din sidebeskrivelse ikke stemmer overens med indholdet på landingssiden.

Tip → Undgå at lave de samme meta descriptions til alle sider – Du har vel heller ikke det samme indhold på alle dine sider?


Hvordan indsætter jeg Meta Description?

Først og fremmest skal du have adgang til backend til dit website. Hvis du ikke har det, skal du sørge for at få det, eller kontakte din programmør/udvikler, og fortælle om dine planer med meta description.wordpress

WordPress – Anvender du CMS-systemet WordPress, kan vi anbefale Yoast SEO plugin til dit title tag og meta description. Har du det ikke installeret, kan du se en guide til, hvordan du installerer Yoast SEO på vores blogindlæg “Hvad er et Title Tag?“.

Når du har installeret plugin’et, eller hvis du allerede har det, vælger du en side, som du vil lave din side beskrivelse på og scroller ned i bunden og indsætter det.

yoast seo meta description

Vidste du, at WordPress længe har været verdens førende CMS-system? Og at det i 2017 kom frem, at det benyttes til mere end 25% af samtlige hjemmesider, der findes på internettet?

HTML – Hvis du har udviklet dit website i ren HTML og ikke anvender et CMS-system, skal du indsætte et meta description tag i din HTML i <head>.

<head> er den første del af dit HTML inden <body>. Du indsætter meta tagget mellem <head> og </head>. Meta tagget lyder således:

<meta name=”description” content=”Indsæt din side beskrivelse her”>.

 

Eksempel:

<head>

<meta name= description” content=”Kom på 1 eller 3 dages SEO Kursus”>

</head>

Hvad er sammenhængen mellem Meta Description og SEO?

Når det kommer til rangering i SERP (Search Engine Results Page), har meta description ikke direkte betydning. Til gengæld er den med til, at brugerne klikker ind på din hjemmeside, hvilket som tidligere nævnt har indflydelse på din CTR.

Tip → Din Click Through Rate udregnes sådan her: ”Antal klik / Antal visninger = CTR”.

Hvorfor er det relevant i forhold til SEO? Det er det, fordi søgemaskinen Google fx inddrager din CTR i rangeringen. Hvis du har en høj CTR, vurderer Google, at du har et godt indhold, som mange brugere har gavn af. Din hjemmeside er nem at finde, og du har formået at finde de korrekte søgeord, der gør, at du får besøgende. Det er derfor vigtigt at understrege, at din side beskrivelse muligvis ikke har en direkte betydning, men en indirekte.Google

Du har måske bemærket, at nogle af ordene i meta description bliver markeret med fed i Google?

Det skyldes, at Google markerer søgeordene, når der opstår et match mellem søgningen og resultaterne. Med andre ord bliver søgeordene fremhævet for både brugerne og søgemaskinerne.

Eksempel:

seo kursus markeretI eksemplet ovenfor har jeg søgt efter SEO Kursus, hvilket fremgår tydeligt i sidebeskrivelsen, da mit søgeord er markeret med fed i teksten.

Tip → Markér evt. dit indhold direkte i HTML med eksempelvis Schema, så Google kan se, præcis hvad du udbyder

tænker

Husk på, at brugerne måske finder det svar de ledte efter allerede i din meta description. Det giver derfor ikke en synlig værdi for dig i din CTR. Til gengæld vil de koble deres svar sammen med dit brand, og som giver dig noget på den lange bane. Hvis brugeren får brug for mere viden, vil dit brand være lagret i hukommelsen, og de vil måske vælge dit website næste gang (igen).